skip to Main Content

Forsøgsmæssigt

Planlægningen er nu tilendebragt og rent fysisk er byggerierne i alle bykvarterets etaper tæt på at være afsluttet. Det ligner et bykvarter. Sociale resultater af byudviklings- forsøget kan derimod reelt først opgøres efter en årrække, hvor hele kvarteret har fungeret normalt. Alligevel kan der i dag ses klare tendenser, der bekræfter forestillingen om, at det integrerede bykvarter er mere bæredygtigt end de funktionsopdelte byer. Egebjerggård har allerede haft stor betydning som inspirationskilde og reference i debatten om den fremtidige byudvikling og bybygning.

I 1991 blev “Fremtidens bykvarter” præmieret af EU og de europæiske planlæggere. Det franske fagtidsskrift Urbanisme udpegede samme år Egebjerggård, som et af de 15 steder i verden, der var en rejse værd. Antallet af besøgende fra ind- og udland har i årenes løb været overordentlig stort.

Bebyggelsesmæssigt

Blandt fagfolk er bykvarteret enten elsket eller hadet. De fleste er dog enige om, at området er spændende, varieret og oplevelsesrigt – et rart sted at opholde sig. Det allervigtigste er imidlertid, at beboerne kan lide bykvarteret. Den varierede arkitektur og den integrerede billedkunst har begge bidraget til at give bykvarteret og de enkelte boliggrupper identitet ud over det sædvanlige. Kritikken har primært været rettet mod det enkelte byggeris arkitektur, og ikke mod helheden.

Flere steder kunne man ønske, at de projekterende havde taget lidt mere hensyn til nabobebyggelserne og terrænet. Der er ikke tale om arkitektur i verdensklasse, men det har heller ikke været et formål i sig selv. I arkitektkredse har spørgsmålet om graden af bymæssighed været diskuteret. Er det by eller forstad ? Bykvarteret kunne givetvis have været gjort endnu mere bymæssigt ved højere, tættere og mere sluttet bebyggelse. Men bykvarterprincipperne vil ligesåvel kunne gennemføres i en mere åben bebyggelsesstruktur. Det væsentlige er at forholde sig til selve den pågældende lokalitet. Den valgte tæthed, og ikke mindst etageantal og bygningshøjder, er et resultat af brugersamarbejdet. Fra offentligheden, naboerne, beboerne og politikerne har der ikke været ønsker om at bygge højere.

Planlægningsmæssigt

Byplanfagligt må bykvarteret siges at være en succes. Stort set alle oprindelige mål er indfriet. Den menneskelige skala, velfungerende boliggrupper, gode gaderum og torvedannelser, miljørigtige løsninger i byggeriet, økologisk drift af friarealer osv. Listen er lang, selvom noget kunne være gjort anderledes. Ballerup er ikke kendt som et sted, hvor der investeres i nyt ejerlejlighedsbyggeri. Enfamiliehuset har været den gængse ejerboligform. Måske skulle der have været arbejdet mere med indpasning af små grupper gade- eller parcelhuse i kvarterets rand.

Integrationen af erhverv er ikke lykkedes i det ønskede omfang. Blandt virksomheder, beboere og myndigheder hersker der stadig stor usikkerhed om hvorvidt det kan lade sig gøre at blande erhverv med boliger og institutioner. Perioden har heller ikke været alt for gunstig for mindre virksomheder. Den økonomiske afmatning har begrænset firmaernes evne og lyst til at kaste sig ud i nybyggeri. Kvarterets isolerede, og relativt små byggefelter er oplevet som en begrænsning af fremtidige udvidelsesmuligheder. Det store udbud af ledige erhvervslejemål i regionen har kunnet tilfredsstille de fleste behov, og investorinteressen for at opføre lokaler til udlejning har været ringe. En ændret miljø-bevidsthed og -administration, baseret på “rensning ved kilden”, vil på sigt øge forståelsen for de blandede kvarterer. Byøkologiske løsninger har spillet en beskeden, men voksende rolle undervejs. I dag ville bæredygtigheds- tankegangen have en mere fremtrædende placering i programmet.

Bykvarteret bør ikke betragtes som noget nu færdigt og én gang givet. Planlægningen må tage højde for, at bykvarteret er forberedt til at nye aktiviteter skal kunne indpasses. Forhåbentlig har brugersamarbejdet skabt grobund for, at man også i fremtiden kan finde fornuftige løsninger for anlæg og aktiviteter, der ikke hidtil har været forudset. I løbet af udbygningsperioden har lokalplanerne ændret karakter. Den juridiske side er trådt i baggrunden til fordel visionsformidlingen.

Planintentionerne er desuden søgt videregivet til bygherrer, teknikere og brugere via de forskellige kataloger. Det kan anbefales, at man bruger kræfterne til vejledning frem for til kontrol. Kompetent rådgivning giver lige så stor sikkerhed for gode bebyggelser, som slavisk fastholdelse af paragrafferne. Indtil videre har den nye type lokalplan i det mindste fungeret tilstrækkeligt som administrations-redskab.

En løbende evaluering af planlægning og byggeri har muliggjort korrektioner undervejs. Men en egentlig opsamling og formidling af erfaringerne til en bredere kreds skal foretages. Det er Kommunens overbevisning, at processen har været lærerig og holdningsbearbejdende for alle parter. Erfaringerne fra Egebjerggård skal videreføres såvel ved den fortsatte udbygning af nye bykvarterer som ved omdannelse af eksisterende byområder.

 

Back To Top