skip to Main Content

Bebyggelserne

Det tydeligste og måske vigtigste bidrag til områdets karakter er udformningen af de enkelte bebyggelser – husenes arkitektur.

Lokalplanerne, der ligger til grund for udbygningen af bykvarteret har fastlagt få, men markante og bindende hovedtræk, og der er givet stor frihed til den konkrete udformning af de enkelte boliggrupper. De forskellige bygherrer og projekterende har administreret denne frihed meget forskelligt, og resultaterne har arkitektonisk set været af lige så forskellig kvalitet.

At udbygningen er sket over en periode på 10 år, har medført betydelige forskelle i de arkitektoniske udtryk. Former, farver, materialeanvendelse o.s.v. har naturligvis undergået en udvikling i takt med tidens strømninger. På formgivningens område har man bevæget sig fra en slags tæt-lavtraditionalisme, med elementer hentet fra postmodernismen, til en mere klassisk inspireret arkitektur med vægten lagt på akser og geometri. Der har også været en klar tendens til, at man har bevæget sig fra det farverige til det mere enkle, men formmæssigt mere raffinerede. Endnu en tendens har været, at man med tiden i højere grad har indarbejdet hensyn til energibesparelser, genanvendelse og lignende bygningsøkologiske elementer i projekteringen af bebyggelserne.

Gader, stræder og pladser

Der er lagt op til at de forskellige trafikanter blandes. Den valgte udformning og detaljering af byrummene skal sikre lav hastighed for de kørende, og megen opmærksomhed fra de gående. Gadestrækningerne er korte og knækkede, og der er markerede torvedannelser, hvor bilerne skal op i niveau med fortovet. En bevidst træplacering – enkelte steder suppleret med steler – er med til at understrege vejenes forløb. Placeringen af markante bygninger er med til at give retninger og identitet. Gadernes hierarki – bygaden/kvartergader/boligstræder – er tydeliggjort gennem forskelle i dimensioner og udstyr. Principperne er beskrevet i en særlig vejledning.

For de offentlige byrums vedkommende er der lagt stor vægt på de rumlige forhold og på udformningen af byrummenes “gulve”. For at skabe sammenhæng i mangfoldigheden har der været faste retningslinier for indretning og belægning af gader og stræder. En flisebelægning bestående af diagonalt lagte betonfliser spænder ud fra hus til hus og markerer fodgængernes prioritet. I dette “gulv” er der felter for kørebaner i asfalt, p-pladser i betonsten og mønsterbelægninger på torve og pladser. Torve og pladser er først og fremmest udformet som opholdssteder med siddemuligheder. Steder, hvor man kan samles med andre, og hvorfra man kan følge og deltage i bylivet. Flere af torvepladserne rummer også parkering, men kan anvendes til leg og ophold, når de er tomme. Som mødested for beboerne har det været naturligt i særlig grad at benytte bykvarterets torve og pladser til integration af billedkunst.

 

Back To Top